Ofte stillede spørgsmål

Myndigheder
Et fæste er arkiveret under det gods, som fæstebonden hørte under. Et skifte kan være registreret flere steder afhængigt af afdødes stand eller bopæl. Her kommer nogle eksempler:

Amt - Amtmanden behandlede skifter for godsejere, hovedgårdsforpagtere og deres familier.

Gods - Godsejeren var frem til ca. 1850 skiftemyndighed for de bønder og deres familier, der var lejere, fæstere, forpagtere og godsets ansatte. Den afdødes bopæl og godset kan godt være langt fra hinanden, da godserne ofte ejede jord i flere sogne (og amter).

Birkedommer - Behandlede samme typer skifter som godsejere.

Byfoged - Byfogeden behandlede skifter for personer, som boede i byerne.

Herredsfoged- Herredsfogeden behandlede skifter for personer på landet (som ikke boede på jord ejet af godserne).

Regimentsfoged - Ryttergodsets skifter, altså personer, der boede på ryttergodsets jord.

Skifteret I nyere tid blev skifterne behandlet i den ret/skifteret, som den døde hører til.

Sogn - Sognene behandlede skifter for personer, der boede på kirkens jorder samt fattiglemmer.

Ordbog over ord og vendinger i skifter
https://flojborg.dk/index.php/slaegtsforskertips/235-skifter-ordbog

Efternavn eller erhverv?
I gamle dage blev efternavn og erhverv ofte blandet sammen i protokollerne, f.eks.

Mads Tømmersvend
Hans Jensen Murmester
Laurs Snidker
osv.

- så var ingen i samtiden i tvivl om, hvilken Mads, Hans eller Laurs, det handlede om.

VI HAR VALGT at tro på, at mange af disse benævnelser er mandens erhverv og ikke hans døbenavn. Så vær lidt kreativ, når du søger efter personer. Disse tre vil være ført i databasen som

Fornavn, efternavn
mads, intet (tømrersvend vil være oplyst som erhverv)
hans, jensen (murermester vil være oplyst som erhverv)
laurs, intet (snedker vil være oplyst som erhverv)

Hvor vi har været i tvivl, har vi ikke ændret noget. Derfor kan efternavne som Bonde, Bager og Greve også forekomme.

Fæste
Et fæste er en aftale mellem godsejeren og fæsteren om brugsretten til bygninger og jord. Fæsteren betalte en indfæstning (indskud) for at få fæstet. Han skal udføre hoveri for godsejeren, dvs. arbejde for godsejeren. Fæsteren skal også betale landgilde, som er en årlig afgift eller leje. Den konkrete aftale om rettigheder og pligter er beskrevet i Fæsteprotokol og i Fæstebrev.

Fæstebrev
Fæstebreve er afskrifter af de originale fæstebreve. Ikke mange af disse er bevaret. Indholdet i fæstebrevene er ikke 100% det samme, som der står i Fæsteprotokollen. Langt de fleste Fæsteprotokoller, er bevaret.

Fæsteprotokol
Dette er godsejerens protokol over fæsteaftaler, opsagte fæsteaftaler osv. Et fæste er oftest en gård, et husmandssted, en mølle eller en smedje med bolig. Fæsteren kan optræde flere gange i protokollen, hvis han f.eks. først fæster ½ gård og senere den anden halvdel eller et jordlod. Heri beskrives aftaler og forpligtelser mellem godsejeren og fæsteren. Nutidens godsejere har desværre ikke afleveringspligt til Rigsarkivet for fæsteprotokollen, men langt de fleste har afleveret protokollerne, som i vid udstrækning er online tilgængelige.

iPad - problemer med hjemmesiden?
Nogle oplever problemer med at komme ind via linket til selve fæstet/skiftet hos Rigsarkivet fra deres iPad. Prøv at bruge browseren Google Chrome frem for Safari - så virker det fint.

Navneregister til fæsteprotokol
I navneregistret henvises til hvilken side i fæsteprotokollen man kan læse om fæstet. Ofte er også anført erhverv, stednavn for fæstet, navn på tidligere fæster og dennes relation til den ny fæster (ofte familie).
De søgbare navne på denne hjemmeside stammer fra en lang række flittige og dygtige indtasteres arbejde, de har indtastet alt fra navneregistret. Dette gør, at fæstet og alle oplysningerne om det, kan søges via denne hjemmeside.

Navneregister til skifteprotokol
I navneregistret henvises til hvilken side i Skifteprotokollen man kan læse om skiftet. Ofte er også anført erhverv, navne på ægtefæller, skiftedatoer på ægtefæller mm.
Langt de fleste søgbare navne på denne hjemmeside stammer fra en flok flittige og dygtige indtasteres arbejde. De har indtastet alt fra navneregistret. Dette gør, at skiftet og alle oplysningerne om det, kan søges via denne hjemmeside.

Registreringsprotokol
Her har Myndigheden registreret alle dødsfald, uanset om der er noget ar arve eller ej. I denne protokol kan man altså også finde døde børn, fattiglemmer og andre uden formue. Nogle gange har – især godserne – ført skifte- og registreringsprotokol i én og samme bog. Disse har vi kaldt Skifteprotokol.

Skiftedokumenter
Som supplement til Skifteprotokollen kan der findes uddybende dokumenter til de enkelte skifter. Andre gange er kun skiftedokumenterne bevaret. Søg dem via Daisy.

Skifteprotokol
Her ses skiftemyndighedens behandling af et dødsfald, hvor der var noget at arve. Hvad var der at arve? Hvem var arvinger? Hvordan blev arven fordelt? Alt dette beskrives her. Ofte behandles skiftet flere gange: Først anmeldes dødsfaldet. Derefter registreres arvegodset og senere fordeles arven. Tænk på, at det kunne tage lang tid at finde en arving dengang, hvis en søn eller datter var rejst lidt længere væk.

I skifteprotokollen findes også konkursboer, testamenter og skifter i levende live.

Langt de fleste skifteprotokoller er tilgængelige online.

Skifteuddrag
Et skifteuddrag indeholder de vigtigste oplysninger fra skiftet, f.eks. hvem der var ægtefælle og arvinger. En række flittige og dygtige mennesker har transskriberet/oversat fra protokollens gotiske håndskrift til læseligt sprog. Disse uddrag har vi fået lov til at bruge på denne hjemmeside, så du ud over et link til originalprotokollen kan være heldig, at der dukker et skifteuddrag op på siden med detaljer om personens skifte. Der findes mange skifteuddrag fra hele landet, og i det omfang vi kan finde dem - og få lov at vise dem på denne hjemmeside, vil de blive lagt ud på hjemmesiden og dukke op ved personens skifte.

Skifteuddragene indeholder nogle forkortelser, som kan være svære at forstå, her kommer nogle af dem:

~ Dette tegn betyder 'gift med'.

+ Et plus er det samme som et kors, det betyder at personen er død.

HK betyder hartkorn. Det beskriver landbrugsjordens bonitet/kvalitet. Nogle gange nævnes hartkorn sammen med et skifte eller fæste.
Læs mere om hvad hartkorn er her: https://da.wikipedia.org/wiki/Hartkorn